Kærlighed og parforhold kan være enormt komplekst at forstå!
En god tilgang til at forstå den kompleksitet er dog at undersøge det tilknytningsmønster, du har med dig fra dine tidlige leveår.
Det gør vi blandt andet i terapien, og uanset hvor meget det fylder hos dig, og hvordan det fylder, er du meget velkommen hos mig.
Herunder kan du på egen hånd få en større forståelse for tilknytningsteorien. Nederst på siden finder du også en række spørgsmål, som du kan bruge til at undersøge dit eget tilknytningsmønster.
Først starter vi dog fra en ende af med en kort introduktion til teorien.
Tilknytningsteorien
Tilknytningsteorien stammer fra 1969 hvor den britiske psykolog og psykoanalytiker John Bowlby, begyndte at interessere sig for det helt særlige følelsemæssige bånd mellem mor og barn.
Førhen havde man ikke forsket i dette, men blot forstået det som en fysisk, biologisk binding, der handlede om, at mor var vigtig, fordi hun holdt barnet i live ved amning.
Bowlby lavede studier med aber, hvor han observerede, hvordan den følelsemæssige relation var langt vigtigere end først antaget, og at en dårlig eller mangelfuld relation kunne være fatal for den lille abeunges senere udvikling og overlevelsesmuligheder.
Senere lavede han også studier med mennesker, og fandt her ud af, at hvis mor var tilstede, omsorgsfuld og kærlig ville dette påvirke barnet og dets fremtidige liv i en positiv retning. Modsat var det selvfølgelig, hvis mor var fysisk eller psykisk fraværende, følelseskold eller straffende.
Hvorfor er det vigtigt, at du forstår dit tilknytningsmønster?
Teorien beskæftiger sig helt kort med, hvordan du er og har det, når du indgår i en følelsesmæssig, tæt relation.
Det kan være til din kæreste, din mor, far eller barn.
De fleste af os indgår i mange former for relationer gennem livet, men til forskel fra forholdet til dine venner eller kollegaer, oplever du måske, hvordan forholdet til dine nære får nogle helt særlige følelser op i dig – på godt, men virkelig også på ondt!
Jo tættere du er på en anden person, jo mere er der på spil, og i højere grad vil dit eller dine tilknytningsmønstre aktiveres. Det er derfor, vi kan føle, at vi af og til bliver en person, vi knapt nok selv kan genkende – eller acceptere vi er – i relationen til vores kæreste (eller i jagten efter en sådan).
Det kan virke mærkeligt at skulle så langt tilbage i historikken for at finde grunden til, hvorfor og hvordan du handler i dit voksne liv. Men prøv alligevel at spørge dig selv: Hvordan møder jeg verden og knytter mig til mine omgivelser i dag?
Forventer du at blive mødt kærligt, omsorgsfuldt og med respekt for alt hvad du er, også når du er ’besværlig’, vred, ked af det eller jaloux?
Møder du verden med skepsis, er du på vagt og med en forventning om, at dine grænser vil blive overskredet?
Må du være den du er, med alt hvad du er? Eller kun delelementer af dit hele?
Alt afhængig af hvordan du blev præget i dine helt tidlige år samt erfaringer fra relationer senere i livet, vil du svare forskelligt på ovenstående.
Dit tilknytningsmønster og hvordan det påvirker dit kærlighedsliv
Et tilknytningmønster er ikke altid aktiveret, men bliver ofte tydeligt, når du er i en situtation hvor 'du har brug for en voksen' - når du er følelsesmæssigt ude i 'ekstremerne' - ude af balance, stresset, nervøs, bange.
Og i mange kærlighedsforhold bliver mønsteret altså aktiveret ofte.
Dit mønster er formet af de unikke 'love og regler' som netop du har lært at navigere efter i dine allertidligste leveår - fra nul til tre år. De er forskellige fra individ til individ og blev dannet i relationen til din mor og din far og afhænger af, hvordan du blev mødt og rummet i dine følelser og dine behov, og hvordan de direkte og indirekte lærte dig at agere i verden.
Man kan som udgangspunkt være enten trygt eller utrygt tilknyttet.
Mønsteret er ikke statisk og kan ændre sig gennem livet.
Et utrygt tilknytningsmønster handler ikke om, at du har haft en dårlig barndom med omsorgssvigt og vanrøgt, men det kan indikere, at du på nogle punkter ikke er blevet mødt i dine behov, hvilket kan være fatalt og have konsekvenser for det lille barn, da det derved vil forsøge at tilpasse sig (på bekostning af sig selv) for at opnå mors kærlighed.
Man antager at cirka 50 procent har en overvejende utryg tilknytning, så det er altså ikke unormalt!
Hvis vi undersøger dit mønster i terapien, handler det altså ikke om at se på, hvorfor dine forældre ikke gjorde det 'godt nok', men om hvordan du fra din voksne position kan tage ansvar for dine behov i dag.
De fire tilknytningsmønstre
Man taler om fire mønstre: tryg, utryg ambivalent, utryg undvigende og utryg desorganiseret.
Da de allerfleste identificerer sig med de tre første, er det dem jeg kort vil uddybe her og forklare, hvordan de kan påvirke den måde. du i dit voksenliv indgår i nære kærlighedsrelationer.
Det trygge tilknytningsmønster
Folk der overvejende identificerer sig med dette mønster, møder verden med tryghed og en forventning om, at der er plads til dem, med alt hvad de er – både når de gode og smukke, grimme og besværlige – og alt derimellem.
De har med andre ord et stærkt fundament og ved at de er elsket uanset hvilke følelser de mærker og udtrykker.
De ved, at de må være her og tage deres plads i verden. Folk med et trygt tilknytningsmønster indgår i balancerede parforhold, hvor de har tillid til, at deres partner vil dem – og vil dem det godt – at de kan regne med støtte i svære situationer.
Oplever de, at partneren ikke kan give dem, hvad de har brug for, giver de udtryk for det, men de kan også rumme ikke altid at blive mødt i deres behov.
Oplever de til gengæld at partneren aldrig møder dem eller møder dem uden respekt, bryder de relationen, da de ved hvordan en tryg ligeværdig kærlighedsrelation skal føles.
Er det trygge mønster grundlagt i barndommen, har man oplevet forudsigelig kontakt, nærvær og kærlighed fra mor og far. Barnet har haft en tryg opfattelse af forældrenes tilstedeværelse, og de har overvejende kunne opfylde behovet, når det er opstået hos barnet. Desuden har de formået at rumme barnets store følelser (både glæde, vrede, sorg, frygt) og derigennem lært barnet at rumme dem hos sig selv.
I en voksen kærlighedsrelation viser den trygge tilknytning sig ved, at du har tillid til, at din partner er der for dig, når du har brug for det, samtidig med at du har tillid til dig selv, dine følelser, fornemmelser og egen selvstøtte. Du kan både få hjælp, støtte og omsorg fra andre og fra dig selv.
Det vurderes at 50 procent af befolkningen er trygt tilknyttet.
Det utrygge ambivalente tilknytningsmønster
Mønsteret kaldes også ængsteligt og kendetegnes ved, at man befinder sig på en evigt ambivalent akse mellem at længes efter nærhed og kærlighed (når den ikke er tilgængelig) og at afsky den (når den er inden for rækkevidde).
I parforholdet kommer dette mønster til udtryk på forskellig vis - ofte er det meget tydeligt i starten af en relation, hvor det hele naturligvis er lidt mere usikkert.
Er du utryg ambivalent tilknyttet vil du være nærmest sygeligt optaget af din (potentielle) partner og have stort behov for kontakt og bekræftelse, men samtidig have rigtig svært ved at give dig helt hen til en person, som rent faktisk vil dig.
Dette mønster kan være ekstremt smertefuldt, da du hele tiden befinder dig i en frygtsom tilstand (både når du er adskildt fra personen og når du er nær denne) og det kan være meget givtig at kigge på et sådan mønster i terapi.
I barndommen oplevede du måske at kontakten og nærheden til mor var uforudsigelig eller, at du måtte gøre noget særligt for at få dine forældres opmærksomhed. Måske måtte du være på en helt bestemt måde for at mærke deres kærlighed. Det kan have foregået på et meget subtilt niveau og være svært for dig at se idag. Uanset har det været voldsomt angstfremkaldende i dit lille barnevæsen - for din overlevelse var fuldstændig afhængig af, at dine forældre gav dig kontakt og nærhed.
Hvis du så i dag indgår i en relation til én, der minder dig om noget fra dengang (hvilket kæresteforhold som ofte gør), vil angsten vækkes til live igen. Du mister for en stund kontakten til dit voksne, mere rationelle jeg og bliver igen et lille barn, der er fuldstændig afhængig af din udkårnes anerkendelse og bekræftelse.
Som nævnt ovenfor, vil personer med dette mønster ofte, paradoksalt nok, have svært ved rent faktisk at indgå i et tæt parforhold med en anden (selvom det virker som det vigtigste i dennes verden).
Med den nære kontakt følger nemlig også en enorm angst for at miste. Derfor kan det ske, at de trækker sig, når de opnår nærheden fra deres partner - bliver ligeglad eller ligefrem slutter forholdet, da de ikke genkender nærheden som kærlighed og ikke føler sig tilpas i det.
Mønsteret kan komme i mange forskellige variationer og udtryk, men grundlæggende kan du spørge dig selv, om du sætter din kærestes accept og bekræftelse over din egen, eller om du står stærkt i dig selv og dit eget værd.
Man mener, at ca. 12 procent har dette mønster og at det overvejende er kvinder.
Det utrygt undvigende tilknytningsmønster
På samme måde som med det ambivalente mønster er du som undvigende også styret af en grundangst for afvisning. Til forskel fra den ambivalente der udadtil længes og desperat forsøger at opnå sin partners accept, gør du, som person med et undvigende mønster, dig 'selvtilstrækkelig' og kan have tendens til at flygte fra kærlighedsrelationer, eller blive i dem men isolere dig. Ikke altid, men når du er følelsesmæssigt presset.
Du har ingen tillid til, at den anden i en kærlighedsrelation er der for dig. Du reguleres ikke af den anden, da dette er uvant, og har meget tidligt lært at klare dig selv, når det er svært!
Dette mønster er en reaktion på, at kærligheden og kontakten har været uopnåelig i barndomshjemmet.
Det kan for eksempel være, hvis din mor havde en efterfødselsreaktion, eller dine forældre var meget intellektuelle men knapt så følelsesmæssigt intelligente og blev skræmte af dine store barnefølelser. Det fornemmede du og vidste instinktivt, at hvis du skulle opnå deres kærlighed, måtte du skære dele af dig selv fra. Derfor har du indrettet dig i livet, så det udadtil ligner, du ikke har behov for nærhed – men under alle lag, ligger der et stort, uopfyldt og smertefuldt behov for kærlighed.
Konsekvenser ved et utrygt tilknytningsmønster
Modsat trygt tilknyttede vil voksne med utrygge mønstre ikke stole på, at deres partner kan eller vil støtte dem. Måske forsøger de ihærdigt at få dem til det (det ambivalente mønster) eller trækker sig i relationen, så det aldrig kommer så vidt, at de beder om følelsesmæssig støtte (det undvigende mønster). Begge tilfælde er et forsøg på at styre angsten for ikke at blive mødt og elsket, ved at undertrykke behov og sider af sig selv.
Selvom det kan se modsat ud, er de utrygt tilknyttede børn og voksne faktisk langt mere opmærksomme og afhængige af deres partner end de trygt tilknyttede. Førstnævnte har ikke samme kerneselvværd og opfattelse af sig selv som et selvtilstrækkeligt individ, men er afhængig af andres reaktion på dem og styret af angsten for at miste den anden, da dette også vil betyde at de mister dem selv. De trygt tilknyttede ved, at de kan finde kærlighed andre steder – og at de altid allerede har den med dem i sig selv.
Det er vigtigt at sige, at man ikke altid befinder sig i eller handler ud fra sin mønsterreaktion. Men læg mærke til, hvad der sker i dig, når du er presset, stresset eller på anden måde ’ude’ af dit voksne rationelle jeg. Hvilke tanker og dynamikker dukker da op? Holder du stadig dig selv i hånden, tror på dit værd, din partner og relationen? Bliver du ængstelig, bange og har et overdrevet behov for anerkendelse og bekræftelse fra den anden? Eller trækker du dig og bliver selvtilstrækkelig og kold?
De to sidste reaktioner er helt naturlige og giver ofte god mening ud fra din fortælling. Men de kan samtidig være uhensigtsmæssige og konfliktoptrappende, medmindre du har en meget forstående partner.
Derfor kan det være en god idé at undersøge dit mønster nærmere. Første skridt i denne undersøgelse er at begynde at blive opmærksom på, at du har nogle automat-reaktioner, som bunder i noget gammelt og ubevidst. Allernederst er der nogle spørgsmål, du kan forsøge at svare på, hvis du tænker, du måske kunne have godt af at undersøge din utrygge tilknytning i dit parforhold.
Samtidig er det vigtigt at sige, at mønstrene kommer til udtryk i mange forskellige former. Og måske kan du genkende dig selv i det ene og det andet alt efter kontekst.
Dette er normalt og godt - for det er vigtigt at tage tilknytningsteorien for hvad den er - en teori og altså ikke en universel sandhed.
Min erfaring er, at tilknytningsteorien kan give vigtige indsigter for mine klienter, i arbejdet med at definere egentlige følelsesmæssige behov, mærke sorgen over ikke at være blevet mødt i dem, og dernæst tage ansvar for selv at opfylde dem.
Spørgsmål til at undersøge dit tilknytningsmønster
· Hvordan mærkede du kærlighed og omsorg fra dine forældre?
· Hvordan blev du mødt i dine følelser, behov og grænser?
· Hvordan rummer du idag følelser knyttet til misforståelser, fejltagelser og skuffelser i dine
relationer?
· Hvordan er din tillid til dig selv og dine følelser, behov og grænser?
· Føler du dig godt tilpas ”i dig selv” uanset om du er alene eller sammen med andre?
· Har du lettere ved at indgå i en relation med en mand eller kvinde?
· Hvordan bevarer du kontakten til dig selv - dine behov, følelser og grænser - i dine nære relationer?
Få hjælp til den svære kærlighed
Jeg har særlig erfaring i arbejdet med klienter, der er udfordret i at få eller fastholde en kæreste samt af problemer i parforhold.
© Anne Katrine Koch-Lassen, Psykoterapeut MPF