Det hele menneske og flugten fra det

Mange har tidligt lært, at der er dele af dem selv der er mere eller mindre velkomne og skattede. Det kan både være forældre der subtilt eller tydeligt har italesat glæden over en flot præstation eller skuffelsen over et vredesudbrud. Det kan også være du har samlet samfundets normer for det gode liv og menneske op og gjort dem til dine egne.

​

Ofte har vi nogle stærke, men ubevidste forventninger til os selv (og andre). "For at være 'god nok' (til at blive elsket, være et ordentligt menneske, være lykkelig) skal jeg sådan og sådan". Vi udvikler og fremelsker dele af os selv og undertrykker og flygter fra andre. Jung kaldte de sidstnævnte sider for skyggesider - de dele af os selv, vi skammer os over og ikke vil være ved. Sker det alligevel, at vi kommer i kontakt med en sådan side, undskylder vi efterfølgende overfor os selv eller andre og siger ting som 'jeg var ude af mig selv', 'det var nok mine hormoner' eller måske slet og ret undertrykker det, fordi skammen over, at dette også er dig, er for stor.

​

Modsat bruger vi enorme mængder af energi på at opretholde en facade (først og fremmest over for os selv, faktisk). Vi knokler på arbejde, studie, i hjemmet, i venskaber og kærlighedsforhold. Vi sætter idealer op for, hvordan vi bør være og agere. Hvordan vi gerne vil fremstå og ses: som omsorgsfuld, overskudsagtig, dygtig, perfekt - fuldend selv listen. Alle disse egenskaber der er dejlige at få anerkendelse for - 'ej hvor er du bare dygtig/en god veninde/smuk' osv. 

 

Angst og depression 

Dette er hårdt arbejde! Og det kan faktisk ende med at gøre os syge, angste og depressive. For intet menneske er kun det smukke og gode - for hver 'positiv' egenskab rummer vi også en 'negativ', der faktisk har en funktion for vores helbred. Et eksempel kan være modsætningsparret "produktiv" og "doven". Dovenskab er en af de syv dødssynder og de fleste af os vil ikke rigtig være ved, at vi er dovne. Til gengæld er vi flasket op med idealet om, at vi må yde før vi kan nyde, så det er være produktiv, er for mange en positiv egenskab de gerne vil vise verden.

Dovenskaben gemmes væk og er noget du kun kommer i kontakt med, når du er helt alene og i dit grimmeste nattøj. Du er ikke doven med stolthed, men med skam. Mange er så distanceret fra denne egenskab, at de ikke engang kan være dovne i deres ferier - de ved simpelthen ikke længere 'hvordan man gør'. 

​

Balance gennem terapi

Pointen er, at begge egenskaber er vigtige og det allervigtigste er, at man finder én eller anden form for balance mellem de to modsætninger. For et sundt og helt menneske er det vigtigt at kunne værre produktiv og få noget for hånden. Men lige så vigtigt er det for organismen at være doven fordi der i denne tilstand indgår en formålsløs hvilen, som alle har brug for.  

 

Selvom det kan lyde lidt langhåret, handler en stor del at arbejdet i terapi derfor med at tage fraspaltede sider af sig selv hjem - alt det, vi normalt ikke vil være ved. Kunne sige, højt og tydeligt for sig selv og andre at, ja! Nogle gange er jeg: doven, grim, dum, egoistisk, besværlig osv. 

​​

Når det du gør, aldrig er godt nok

Går du rundt og er konstant på 'overarbejde' ifht. dine præstationer - både når du rent faktisk ér på arbejde, men også i privatlivet når du har fri, er du højest sandsynligt ikke rigtig klar over det selv. Du mener blot du levet op til grundlæggende forventninger til det at være et (godt) menneske. Du arbejder hårdt for et mål, du ikke altid er klar over hvad ér og hvorfor du har. Din motivation er udvikling, vækst og præstation, men du har en følelse af aldrig rigtig at komme i mål.

 

Måske ér du virkelig god til at opretholde dine idealer om 'et godt menneske' og svælger i den anerkendelse omverdenen sender din vej - eller også tager du den ikke til dig, for du ved bedre - du er slet ikke i mål og den ros og anerkendelse andre giver dig, er ikke ægte - bare noget de siger. Uanset hvordan du forholder dig til denne ros, kan det være et tegn på, at du er ydrestyret og mangler en grundlæggende kerne i dig selv og tro på, at du er god nok som du er, uanset hvad du gør, hvordan du ser ud osv.  

​

Går du rundt med denne følelse (eller ideal) om at du aldrig gør det godt nok, mærker du måske den indre uro. En stress tilstand, der også er en angsttilstand. Dit nervesystem er aktiveret som står du over for en livstruende udfordring og du er aldrig i hvile - altid i handlingsmode.

Måske ved du slet ikke, at det faktisk er en angsttilstand du går rundt i, da du er vokset ind i den, og altid har haft det sådan. I terapien kan vi stille og roligt finde ind til tilstandens oprindelse og forstå hvilke overbevisninger der hver dag martrer dig og pisker dig gennem livet, så det ikke leves autentisk og instinktivt, men snarere efter en skabelon af værdier, der måske, måske ikke er dine egne.  

​

Hvad er angst egentlig?

Angst er et grundvilkår i et menneskeliv, og i rette doser er den livsnødvendig. I angstens greb handler du instinktivt og dit reaktionssystem når du står over for en akut fare er nedarvet gennem alle de år der har været mennesker på kloden.

 

Du har måske hørt om kamp/flugt/frys-mekanismerne. Alle reaktioner der på hver sin måde vil kunne sikre din overlevelse hvis du står ansigt til ansigt med en livstruende situation. På et splitsekund vurderer din hjerne hvad der er mest hensigtsmæssigt: er jeg stærk nok til at kæmpe og vinde? Kan jeg undslippe situationen ved at flygte? Eller er det mest hensigtsmæssigt at ’spille død’ og fryse?

Alle tre mekanismer er hensigtsmæssige og selv voldsomt traumatiske oplevelser kan faktisk bearbejdes på en måde så de ikke sætter sig ’fast’ i systemet, når blot du har handlet. Handler du ikke eller vælger du det ’forkerte’ forsvar – eksempelvis flygter fra en fare, men samtidig lader dine børn og familie i stikken – vil det kræve bearbejdning.

​

På samme måde kan det gøre sig gældende for frys-mekanismen. At fryse og spille død når du er i potentiel livsfare kræver en enorm nedlukning af dit system og ophobning af energi i kroppen. Hvis denne ikke får en udladning efter oplevelsen, vil du have brug for hjælp til dette, da kroppen ellers husker og smerten forbundet med det oplevede kan sætte sig psykosomatisk. 

​

Mange af os bærer rundt på små og store udearbejde traumer. Mange lever helt fint med sine traumer, andre ved slet ikke de findes, da begivenheden og mindet kan være begravet i underbevidstheden, da bevidstheden ikke har haft de nødvendige kompetencer til at bearbejde det.

 

Ofte kan man forledes til at tro at traumer er ekstremt traumatiske begivenheder så som overfald, voldtægt, skilsmisse eller oplevelser i forbindelse med krig. Fælles for disse former for traumatiske begivenheder er, at de ændrer ved livet som vi kendte det. Tilliden til verden og menneskerne heri forsvinder. Disse oplevelser kan sandt nok manifestere sig som traumatiske tilstande i krop og sind, hvor den ramte mærker smerte, frygt og panik når traumet kommer op til overfladen som et flashback.

 

Dette er dog langt fra de eneste former for traumatiske begivenheder man kan komme ud for som menneske, og man taler om såkaldte tilknytningstraumer, der opstår over flere år, enten helt tilbage i barndommens tilknytning til forældre, eller senere i dysfunktionelle parforhold, arbejdsforhold eller lignende. Disse mere dagligdagsoplevelser kan altså sagtens sætte sig som traumer i dig og kan og skal behandles som hvad de er.  

​​

Selvværd, selvkærlighed og skyggesider

De fleste kender begreberne selvværd og selvtillid og er med på idéen om at have en ‘god’ udgave af begge. Mange kender også til forskellen: hvor selvtillid handler om troen på egne evner og at man magter livets udfordringer og opgaver, handler selvværdet om en mere grundlæggende accept af en selv, præcis som man er, med fejl og mangler, forcer og kompetencer.

 

Styrk dit selvværd og tro på dig selv

Et godt selvværd indebærer en tro på at man må være som man i verden. Dette betyder også, en tro på, at ens subjektive oplevelse af en given situation er velkommen og vil anerkendes. Det handler om at mærke og stå ved sine behov på en ikke rigid måde (hvilket vil sige at man også kan rumme ikke altid at få sine behov opfyldt som det jo må være for de fleste voksne mennesker) og at kunne mærke og stå ved sine grænser, der må kunne udtrykkes klart og tydeligt hvis omverdenen skal forstå dem.

 

Det lyder måske oplagt og ligetil, men mange - rigtig mange -har svært ved dette. Måske er du god til det i nogen sammenhænge - på arbejdspladsen eller studiet, men oplever at miste dig selv i kærlighedsrelationer. Eller omvendt- du kan mærke dig selv og dine behov når du er i trygge, nære relationer, men mister dig selv i kontakten i den komplekse kontakt med omverdenen.

​​

Bekæmp lavt selvværd - tag dine skyggesider hjem

Ofte vil et lavt selvværd komme sammen med en personlighed, der kun accepterer dele af sig selv.

Hvis du fx godt kan se dine kompetencer inden for dit studie, arbejde eller andre steder hvor du kan og skal præstere (selvtilliden), men for alt i verden gemmer dine dovne, grimme, egocentriske, selviske sider af vejen, så har vi en ubalance. For du er også doven, dum og grim en gang imellem, det er vi alle, men gennem barndommens opdragelse og samfundets påvirkning har vi lært, at dette ikke er velkomne sider af mennesket.

 

Vi kultiverer og udvikler de sider hvor vi er gode, produktive, perfekte, og gemmer de mindre attraktive væk. Og dette kan gøre dig syg af stress og depression, føre til selvhad, selvskade mv. Desuden vil de tabte sider typisk vise sig som projektioner i omverdenen, dvs. du ‘ser’ det grimme i andre end dig selv, og dette nærer måske dit ego (‘tænk nogen kan være sådan! Godt det ikke er mig’), men skaber i virkeligheden en barriere mellem dig og verden OG i dig selv.

​

Et stort og vigtigt arbejde i terapien er således at hente disse sider hjem og skabe en balance i din personlighed. Dette gøres bl.a. ved at dykke ned i hvornår og hvorfor spaltningen opstod.

Hvordan blev du fx mødt når du i barndommen/ungdommen var ked af det, vred, besværlig, uregerlig, ude af dig selv? Og hvordan har du det med disse sider i dag? Indsigt i hvorfor vi handler som vi gør, er ofte en vigtig faktor ifht. at ændre handlingsmønsteret i dag.

 

Selvværd og selverkendelse: Øvelse til at finde dine skyggesider:

- Skriv alle de positive egenskaber du forbinder med dig selv, når du er ude blandt folk, ned på et papir. Hvordan ser du dig selv/oplever du at folk ser dig?

- Skriv nu hver egenskabs modsætning. Fx. Åben - lukket. Smuk -grim osv.

- Hvornår er disse sider dig? Hvordan er det, at de er dig? Har de en plads eller gemmer du dem væk?

​

© Anne Katrine Teglgaard Koch, Psykoterapeut MPF - Indre uro