top of page
IMG_7961_edited_edited.jpg
IMG_7961_edited_edited.jpg

Når livet gør ondt 

Mange opsøger terapi, når livet gør ondt på den ene eller anden måde.

 

Nogle gange er der en klar årsag til smerten. Det kan for eksempel være, at du har oplevet at miste en nær relation som følge af død eller skilsmisse, at du er blevet fyret, at du har oplevet livstruende sygdom eller at du er i langvarig fertilitetsbehandling.

 

Livet, som du kender det, er vendt på hovedet – du skal til at navigere i en ny og anderledes virkelighed.


Andre gange er kilden til smerte sværere at definere. Du mærker måske bare, at livet er blevet overvejende tungt og trist eller, at du går rundt med en udefinerbar følelse af indre tomhed og meningsløshed, selvom du mener ’du burde være glad’.


I begge situationer kan det være meget brugbart at undersøge sin situation ud fra et eksistentielt psykoterapeutisk udgangspunkt.

 

Det betyder konkret at arbejde med og acceptere, at de fire såkaldte grundvilkår (frihed, meningsløshed, ensomhed og angst) er uundgåelige dele af livet. Og i stedet for at flygte fra dem, må du forholde dig aktivt og accepterende til dem.

Find din mening med livet


Uanset hvad der er årsagen, er sådanne tanker og følelser vigtige at dele med nogen, så livets mørke ikke vokser sig så stor, at den til sidst gennemsyrer alt i dit liv.

 

I terapi kan du blive støttet i at sætte ord på nogle af de udefinerbare følelser, og det kan kaste lidt lys ind i livets skygger.

 

For uanset hvor hårdt livets realiteter har ramt dig, er du ikke alene.

 

Vi deler alle samme grundvilkår og må alle på ét eller andet tidspunkt gå igennem stor smerte, ensomhed, tab, angst og en følelse af, at have mistet meningen med det hele.

 

Ingen kommer uden om det, men mange bruger forskellige forsvar imod virkelig at mærke det. Og nogle gange er disse forsvar skyld i, at vi kommer til at få denne udefinerbare følelse af indre tomhed.

 

I eksistentiel psykoterapi arbejder vi i stedet med at se kendsgerningerne i øjnene – og lære at leve med, at vilkårne er en uundgåelig del af livet.

 

Opnår man en egentlig accept af dette, kan der frigives rum til en dybere følelsemæssig kontakt til en selv og til verden omkring.

Grundlaget i eksistentiel psykoterapi

De fire grundvilkår indebærer følgende:

  1. Din dødelighed og angsten knyttet hertil.

  2. Livets grundlæggende meningsløshed.

  3. Eksistentiel ensomhed.

  4. Det moderne menneskes ultimative frihed (og herigennem også grundlæggende ansvar for eget liv).

Det kan måske lyde lidt tørt og deprimerende (OK – ret deprimerende!). Og det er typisk kendsgerninger, vi forsøger at fortrænge, løbe langt væk fra eller slet og ret ikke vil anerkende som grundvilkår i vores liv.

 

Vi nægter vores forgængelighed og bruger masser af penge på at se unge ud langt ind i alderdommen. Vi klistrer fast til en partner (og kvæler i samme omgang kærligheden) for at undgå ensomheden. Vi forholder os ikke til vores kerneværdier, men følger trop som lemminger i den frie verden, fordi en verden uden rammer og struktur er enormt angstfremkaldende.

 

Men man bliver desværre sjældent lykkelig af at gøre, som man 'bør' – eller som andre gør.

 

I hvert fald ikke medmindre, det er et aktivt og eksistentielt valg.

 

Hvad dét indebærer, beskriver jeg længere nede... 

Den amerikanske psykoterapeut Irvin D. Yalom er en de store koryfæer inden for eksistentiel psykoterapi. Han har i sit arbejde med de eksistentielle grundvilkår opdelt dem i henholdsvis døden, friheden, isolationen og meningsløsheden.

 

Alle er de vilkår, vi ikke kan overvinde eller undslippe. Alle er de vilkår, der bliver særligt tydelige i sammenhæng med livets kriser og bølgedale.

 

– Og alle er de vilkår, der kan give livet ekstra dybde og skønhed, når vi virkelig tager dem til os og erkender, at det ’gode’ ikke har mening uden det ’onde’.

Jeg hedder er Anne Katrine, og jeg er psykoterapeut.

Jeg har særlig erfaring i arbejdet med klienter, der er udfordret i relationen til sig selv (selvværd) og til andre - i at få eller fastholde en kæreste samt af en udefinerbar følelse af tomhed og meningsløshed.

Kontakt mig endelig, hvis du har lyst til at høre om et forløb hos mig kunne give mening:

Lær at leve med din dødsangst


Vi fødes og vi dør. Disse to begivenheder er de eneste to, vi med sikkerhed ved, vi deler på tværs af den menneskelige befolkning.

 

Dog er døden og den kendsgerning, at du en dag skal dø, ofte et faktum, vi forsøger at flygte fra på et hav af forskellige måder. 

 

Som nævnt ovenfor kan det være, du er uforholdsmæssigt optaget af at fremstå yngre, end du faktisk er. Måske holder du din alder hemmelig og får botox og andre skønhedsbehandlinger. Du kan også være ekstremt optaget af at efterlade dig et aftryk i verden, hvilket kan ses som et overdrevet fokus på ydre succesmarkører som materialistiske ting (så du har et fysisk eftermæle) og indviklede jobtitler.

 

– Eller den kan komme til udtryk som en frygt for at blive ramt af sygdom, så du hele tiden går til lægen med den ene og den anden lille knop – uden at det dog giver dig en længerevarende ro i sindet.

 

Dødsangsten kan også være mere tydelig og konkret, og du kan sige højt:

 

"Jeg er bange for at dø!"

 

Men ofte ses den dog i skjult form og som en angst rettet mod noget andet end døden i sig selv.

 

Psykoterapeut Irvin D. Yalom taler om, at dødsangsten forklæder sig som i eksemplerne ovenfor. Den skjulte dødsangst bliver ofte særlig tydelig i forbindelse med livets milepæle, f.eks. runde fødselsdage, at blive forældre, at miste sine forældre, når børnene flytter hjemmefra, eller når blikket falder på kroppens forfald.

 

Alt dette emmer af, at livet er endeligt, og at du rykker tættere og tættere på slutdatoen.

 

Hvis vi aldrig forholder os til og accepterer, at livet har et slutpunkt, kan vi udvikle en angst, der er så voldsom, at den faktisk afholder os fra at leve det liv, der nu engang skal leves.

 

Vi må altså på én eller anden måde finde ro i, at vores tid her på jorden har et endeligt. Det er ikke let! Og det er måske heller ikke så rart at tænke på.

 

Irvin D. Yalom beskriver det 'som at se på solen' – praktisk taget umuligt. I hvert fald i længere tid ad gangen...

 

Men derfor skal vi alligevel prøve. ​

 

At acceptere, forstå og forholde sig til døden som et grundlæggende vilkår for al levende eksistens, kan være en støtte i mange kriser, lindre angsten og faktisk give livet en anden dybde og mening. Dette skyldes, at forståelsen af det endelige kan gøre dig mere bevidst om, hvad du egentlig ønsker at bruge din sparsomme og begrænsede tid her på jorden til.

Arbejd med dit forhold til døden i terapi

 

Frygten for døden og det faktum, at du en dag skal herfra, kan også sætte sig i dig, så der også opstår en angst for at kaste dig ud i livet, med alt det indebærer af kærlighed, glæde, tab og smerte.

 

Det kan kaldes et ’u-levet liv' og ses, når du afholder dig fra at kaste dig ud i eller sætte ord på det, du virkelig ønsker dig – en partner, et barn, et anderledes arbejdsliv...

Du er så bange for at vælge forkert og dermed få et 'dårligt' liv, at du slet ikke lever, som du rent faktisk ønsker det!

 

Det paradoksale er, at det på en måde bliver til spild af dit smukke, unikke liv her på jorden. Fordi du ikke er dit ansvar bevidst og lader være med at vælge (til forskel fra at vælge fra, hvilket er noget helt andet, da det er et aktivt valg).​

Det er dit eget ansvar at finde mening med dit liv

Et andet grundvilkår er henholdsvis frihed og ansvar. Eksistentialismen mener ikke, at der er en skæbne eller højere mening med noget – heller ikke dit liv. Du har altså (i princippet) fuldkommen frihed til at vælge og forme dit eget liv.

 

I gamle dage, da religion og social kontrol gennemsyrede vores samfund, var der nogle andre rammer og retninger udstukket for menneskets liv. I dag er vi (som udgangspunkt) frie til at leve og vælge, hvad vi vil fylde livet ud med.

 

Vi kan selvfølgelig ikke beslutte os for, at vi vil være rige og berømte.

 

Men vi kan træffe selvstændige valg ud fra de muligheder og kort, vi får på hånden, gennem livet – og hele tiden forholde os aktivt til det, der sker omkring os.

 

Selvom det måske umiddelbart lyder dejligt med denne frihed og at foretrække over tidligere tiders rigide sociale struktur, er den også ekstremt angstprovokerende. Så meget, at mange faktisk ender med slet ikke at forholde sig til, at de faktisk har frihed til at vælge – men blot følger strømmen.​

Måske har du selv en indre stemme, der forsøger at holde dig nede, ser på hvad andre gør og forsøger at regne ud, hvad der forventes af dig.

 

I så fald træffer du højst sandsynligt ikke valg ud fra en eksistentialistisk forståelse. I stedet lader du andres forventninger og samfundets normer styre dit liv.

 

I terapien kan vi klarlægge, hvor og hvordan, du lader dig styre af andre – og hvordan du bliver bedre til at tage ansvar for dig selv og virkelig vælge i dit liv.

At vælge et eksistentielt bevidst valg

Det kan koges ned til dette:

Du kan vælge at gøre xx, eller du kan vælge ikke at gøre xx.

Dette er at vælge.

Det virker jo simpelt nok. Men mange – rigtig mange – vælger uden bevidsthed, og så er det ikke et valg, men blot en handling.

 

Du forholder dig ikke til livet og dine grundlæggende værdier – men glider bare med. Måske tror du, at du vælger frit... din uddannelse, dit arbejdsliv, din familieform. Men i virkeligheden er det andre... normen, forventningen fra samfundet eller din familie, der vælger for dig.

 

Det kan også være, du er bevidst om, at der er et valg, der må træffes – men angsten knyttet til valget (der jo altid vil indebære et fravalg og dermed risikonen for at vælge 'forkert') gør, at du lader være med at vælge. Som nævnt ovenfor er dette ikke et eksistentialistisk valg.

Hvis du aldrig vælger, kan du ende i en ekstremt utilfredsstillende situation.

 

En situation, hvor livet ikke føles som dit, men en fremmeds, du ikke føler dig knyttet til eller glad for, men distanceret fra. Du kan også føle dig handlingslammet. Som et dyr fanget i lyset fra billygternes skær – og stå og se, hvordan livet passerer, mens du sidder fast.

 

I terapien vil vi typisk arbejde mod en større vished om, hvordan du forholder dig til din frihed og dit ansvar.

 

Vi vil se på dine grundværdier (hvor de kommer fra – og om de egentlig er dine?) samt dine inderste ønsker og længsler.

Eksistentielt er du alene (og dermed ensom)

Et andet grundvilkår er ensomhed eller isolation. På mange afgørende tidspunkter og begivenheder i livet er vi alene. Fødslen og døden er eksempler. Kun du kan tage vejen gennem fødselskanalen, og kun du kan udånde dit sidste suk.

 

Bevares, vi er ofte omgivet af mennesker i disse øjeblikke, men selve handlingen udføres kun af dig! Ingen kan dø for os, og ingen kan fødes for os. Det må vi klare selv.

 

Du er kun dig, og du kan aldrig være mere end én.

Det kan være en smertelig erkendelse! Og mange forsøger på forskellig vis at bekæmpe dette faktum, f.eks. ved altid at lede efter ’sin bedre halvdel’, så ensomheden føles lettere. Flugten fra ensomheden er dog sjældent et godt udgangspunkt for et parforhold.

Som med de andre grundvilkår må vi forholde os til og acceptere, at det er sådan, det er:

 

"Jeg er som udgangspunkt ene og alene."

 

Det betyder dog ikke, at vi skal være ensomme livet igennem eller ligefrem isolerede. Vi må og skal lære at være sammen med andre i meningsfulde relationer. Men samtidig må vi lære at være alene uden at blive overvældet af angst – og lære at holde af os selv og vores eget selskab. Så kan vi meget lettere indgå i gode, sunde relationer til andre – der som udgangspunkt også er ene og alene.


I terapien kan vi blandt andet arbejde med din evne til at differentiere mellem nær kontakt med andre og 'selvtilstrækkelighed'.

 

Begge dele er vigtige for et sundt liv i balance – at kunne indgå i tætte relationer, og at kunne være ensom i vigtige perioder.

Målet kan så at sige være at acceptere sin grundlæggende alenehed i verden, tage ansvaret for denne på sine skuldre – og så finde vigtige, dyrebare relationer at dele dette vilkår med.

​​Livet er som udgangspunkt meningsløst – meningen er, at du skal finde din egen

Det sidste grundvilkår er det, at livet i eksistentiel optik er uden større eller universel mening. Der følger ingen plan med for dit liv, når du fødes – og der er intet, du som sådan skal her i livet.

 

Alt er som udgangspunkt op til dig selv.

 

Dette betyder dog ikke, at alt er ligegyldigt – men blot, at du selv må finde ud af, hvad der betyder noget for dig!


Det moderne menneskes opgave er at definere sine egne af disse, og det kan være svært, hvis man ikke har god kontakt til sig selv – eller forstår, hvorfor man handler som man gør. Derfor kan vi i terapien bruge tid på at dykke ned i dig og dine livsværdier.

 

Hvad er vigtigt for dig? Hvorfor er det vigtigt for dig? Hvad gør dig glad? Og hvorfor? Er det dine inderste værdier, eller bygger de på noget ydre, ego-defineret?

 

Stille og roligt vil du nå ind til kernen og finde ud af, hvad der skal til for, at du kan leve et liv i overensstemmelse med det, der giver mening for dig. 

bottom of page