Når livet gør ondt og de uundgåelige kriser
Eksistentiel psykoterapi

Mange opsøger terapi, når livet gør ondt på den ene eller anden måde. Nogle gange er der en klar årsag til smerten. Det kan for eksempel være du har oplevet at miste en nær relation som følge af død eller skilsmisse, er blevet fyret, har oplevet livstruende sygdom eller er i fertilitetsbehandling. Livet som du kender det er vendt på hovedet, og du skal til at navigere i en ny og anderledes virkelighed. Andre gange er kilden til smerte sværere at definere. Du mærker måske bare at livet er blevet overvejende tungt og trist, eller går rundt med en udefinerbar følelse af tomhed og manglende glæde, selvom du mener ’du burde være glad’.
 

Bliv støttet til større klarhed gennem terapi

Uanset hvad der er årsagen, er sådanne tanker og følelser vigtige at dele med nogen, så livets tristhed ikke vokser sig så stor at den til sidst gennemsyrer din hverdag. I terapien støttes du i at sætte ord på nogle af de udefinerbare følelser og det kan kaste lidt lys ind i livets mørke skygger.

Uanset hvor hårdt livet har ramt dig, er du ikke alene. Alle må gennem et langt liv på ét eller andet tidspunkt gå igennem smerte, ensomhed, tab, angst og meningsløshed. Ingen kommer uden om gevaldige knubs, skuffelser og smerte, da det er en del vores fælles grundvilkår, og det kan være helende at vide at vi alle deler samme.

​

Grundlaget i eksistentiel psykoterapi

Eksistentiel psykoterapi handler netop om at støtte dig som klient til en øget accept og bevidsthed om de fire eksistentielle grundvilkår. Disse vilkår indebærer følgende: din dødelighed, livets meningsløshed, den eksistentielle ensomhed og ansvaret for dit eget liv og de valg du træffer.

Det kan måske lyde lidt deprimerende (OK - meget!) og det er typisk kendsgerninger, som vi forsøger at fortrænge og løbe langt væk fra. I stedet sætter vi jagten ind på alt det gode, som vi mener livet bør være:  kærlighed, glæde, lyst. Men livet er sjældent kun dét, og selvom du måske aldrig aktivt forholder dig til livets mørke og tunge sider, vil de poppe op i forskellig udklædning og begrænse dig på forskellig vis. Så derfor giver det god mening at forsøge at acceptere dem som det de er - kendsgerninger og grundvilkår for alle mennesker her på jorden. 

​

Eksistentiel terapi

Den amerikanske psykoterapeut Irvin D. Yalom er en de store koryfæer indenfor eksistentiel psykoterapi og har i sit arbejde med de eksistentielle grundvilkår opdelt dem i henholdsvis døden, friheden, isolationen og meningsløsheden. Alle er de vilkår vi ikke kan overvinde eller undslippe, alle er de vilkår der bliver særligt tydelige i sammenhæng med livets kriser og bølgedale – og alle er de vilkår, der kan give livet ekstra dybde og skønhed, når vi virkelig tager dem til os og erkender at det ’gode’ ikke har mening uden det ’onde’

​​

Dødsangst: Vi skal alle dø - døden som grundvilkår

Vi fødes og vi dør. Disse to begivenheder er de eneste to vi med sikkerhed ved, at vi deler på tværs af den menneskelige befolkning. Dog er døden og den kendsgerning, at du en dag skal dø, ofte et faktum vi forsøger at flygte fra på et hav af forskellige måder.

Men hvis vi aldrig forholder os til og accepterer at livet har et slutpunkt, kan vi udvikle en angst der er så voldsom, at den faktisk afholder os fra at leve det liv, der nu engang skal leves. Vi må altså på én eller anden måde finde ro i at vores tid her på jorden har et endeligt. Det er ikke let! Og det er måske heller ikke så rart at tænke på. Yalom kalder det 'som at se på solen' - praktisk taget umuligt! Men derfor kan vi jo godt prøve. Og det er det, man bla. forsøger i eksistentiel psykoterapi. 

​

Dødsangsten

Angsten kan komme til udtryk på et hav af forskellige måder. Den kan enten være så tydelig, at du kan sige højt: jeg er bange for at dø! Men ofte ses den i stedet som angst rettet mod noget andet end døden i sig selv. Man kan sige, at dødsangsten forklæder sig. For eksempel som en overdreven frygt for sygdom, for at blive ældre, for ikke at få succes og dermed efterlade et 'aftryk' når du engang skal herfra. 

Den skjulte dødsangst bliver ofte særlig tydelig i forbindelse med livets milepæle - fx runde fødselsdage, at blive forældre (eller miste sine forældre), når børnene flytter hjemmefra, eller når blikket falder på kroppens forfald. Alt dette emmer af at livet endeligt og at du rykker tættere og tættere på slutdatoen.

 

Frygten for døden og det faktum, at du en dag skal herfra, kan også sætte sig i dig således at der også opstår en angst for livet. ’U-levet’ liv dvs. når du afholder dig fra at kaste sig ud i det du virkelig ønsker af livet - en partner, et barn, et anerledes arbejdsliv, kan også være en form for skjult dødsangst. Du er så bange for at handle forkert i livet - at spilde livet - at du slet ikke lever det! Og dét er da spild af liv.   

 

At acceptere, forstå og forholde sig til døden som et grundlæggende vilkår for al levende eksistens, kan være en støtte i mange kriser, lindre angsten og faktisk give livet en anden dybde og mening, da forståelsen af det endelige kan gøre dig mere bevidst om hvad du egentlig ønsker at bruge din sparsomme tid på jorden til.

​​

Behandling af angsten – tag ansvar for dit liv og dine følelser

Et andet grundvilkår er henholdsvis frihed og ansvar. Eksistentialismen tror ikke på, at der er en skæbne eller højere mening med noget, heller ikke dit liv! Du har altså (i princippet) fuldkommen frihed til at vælge dit liv.

I gamle dage, da religion og social kontrol gennemsyrede vores samfund var der nogle andre rammer og retninger udstukket for menneskets liv. I dag er vi (som udgangspunkt frie) – til at leve og vælge, hvad vi vil fylde livet ud med. Vi kan selvfølgelig ikke beslutte os for at vi vil være rige og berømte - men vi kan træffe selvstændige valg, ud fra de muligheder og kort vi får på hånden gennem livet. Selvom det måske  umiddelbart lyder at foretrække denne frihed over tidligere samfunds, er den også ekstremt angstprovokerende. Så meget, at mange faktisk ender med slet ikke at forholde sig til denne frihed, men blot følger strømmen.​ Måske har du selv en indre stemme, der forsøger at holde dig nede, ser på hvad andre gør og forsøger at regne ud hvad der forventes af dig. I så fald træffer du højest sandsyneligt ikke valg ud fra en eksistentialistisk forståelse. I stedet lader du andres forventninger og samfundets normer styre dit liv. I terapien kan vi klarlægge hvor og hvordan du lader dig styre af andre, og hvordan du bliver bedre til at tage ansvar for dig selv og vælge i dit liv.  

Det eksistentielt bevidste valg

Det eksistentielt bevidste valg kan forklares sådan her: du kan vælge at gøre noget eller du kan vælge ikke at gøre noget. Dette er at vælge. Det virker jo simpelt nok, men mange – rigtig mange – vælger uden bevidsthed, og således er det ikke et valg, men blot en handling. Du forholder dig ikke til livet og dine grundlæggende værdier, men glider bare med. Måske tror du, at du vælger frit - din uddannelse, dit arbejdsliv, din familieform. Men i virkeligheden, er det andre - normen, forventningen - der vælger for dig. 

Og således kan du ende i en ekstremt utilfredsstillende situation, hvor livet ikke føles som dit, men en fremmeds, som du ikke føler dig knyttet til eller glad for men distanceret fra.

 

I terapien vil vi typisk arbejde mod en større vished om hvordan du forholder dig til din frihed og dit ansvar. Vi vil se på dine grundværdier (og hvor de kommer fra – er de egentlig dine?) og dine inderste ønsker og længsler.

​​

Eksistentielt er du som udgangspunkt alene og ensom

Et andet grundvilkår er ensomhed eller isolation. På mange afgørende tidspunkter og begivenheder i livet er vi alene. Fødslen og døden er eksempler  - kun du kan tage vejen gennem fødselskanalen og kun du kan udånde dit sidste suk. Bevares, vi er ofte omgivet af mennesker i disse øjeblikke, men selve handlingen udføres kun af dig! Ingen kan dø for os og ingen kan fødes for os. Det må vi klare selv. Du er kun dig og du kan aldrig være mere end én.

​​

Dette kan være en smertelig erkendelse! Og mange forsøger på forskellig vis at bekæmpe dette faktum, fx ved altid at lede efter ’sin bedre halvdel’ således at ensomheden føles lettere.

Ligesom med de andre grundvilkår er 'løsningen' at forholde sig til at acceptere, at det er sådan her det er: jeg er som udgangspunkt ene og alene! Det betyder ikke at vi skal være ensomme gennem livet. Men det er en vigtig erkendelse, for det betyder, at det altså er ret vigtigt at vi holder af os selv og vores eget selskab! Så kan vi meget lettere indgå i gode, sunde relationer til andre - der som udgangspunkt også er ene og alene.

 

Den eksistentielle ensomhed bør dog ikke kamme over i isolation. Vi er ikke skabt til at skulle være isolerede - vi er afhængige er relationer som vi kan dele dette grundvilkår med. I terapien kan vi bla. arbejde med din evne til at differentiere mellem nær kontakt med andre og 'selvtilstrækkelighed'. Begge dele er vigtige for et sundt liv i balance - at kunne indgå i tætte relationer men og så at kunne være ensom i vigtige perioder.

Målet kan så at sige være at acceptere sin grundlæggende alenehed i verden, tage ansvaret for denne på sine skuldre, og så finde vigtige, dyrebare relationer at dele dette vilkår med.

​​

Livet er meningsløst – din opgave er at finde din egen mening med det

Som nævnt længere oppe, er livet i eksistentiel optik uden større universel mening. Der føler ingen plan for dit liv med når du fødes og der er intet du som sådan skal her i livet.  Alt er op til dig selv. Dette betyder dog ikke, at alt er ligegyldigt! I terapien vil vi arbejde med at du som klient finder din egen mening med dit liv – hvad betyder noget for dig? Hvad er dine grundværdier? Hvad giver dit liv mening og fylde? 
​Det moderne menneskes opgave er definere sine egne af disse, og dette kan være svært, hvis man ikke har godt kontakt til sig selv eller forstår, hvorfor man handler som man gør. Derfor kan vi i terapien bruge tid på at dykke ned i dig og dine livsværdier - hvad er vigtigt for dig? Hvorfor er det vigtigt for dig? Er det dine inderste værdier, eller bygger de på noget ydre, ego-defineret?

 

Selvom livet er meningsløst er det ikke meningen, at vi blot skal give os hen til et nihilistisk stadie (medmindre dette er et aktivt valg - da er det eksistentielt godkendt), men derimod stiller det krav til at vi forholder os aktivt og vågent til hvad vi selv ønsker - og hvorfor. 

​

© Anne Katrine Teglgaard Koch, Psykoterapeut MPF - Når livet gør ondt