Rigtig mange har svært ved faktisk at mærke, hvad de føler, og hvad de har brug for – for slet ikke tale om at sætte ord på det.
Nogle vil gerne lære at sige fra. Andre ser det som en styrke, at de aldrig lader deres egne behov træde i forgrunden. Måske fordi de har lært, at det er egoistisk at gøre. Måske fordi de har haft en mor eller far, som var lige lovligt gode til at kræve deres behov, så de nu ubevidst har valgt en stik modsat strategi.
Uanset årsag er der typisk mange skamfulde følelser forbundet med at mærke egne grænser og behov. Dette til trods for, at det er så grundlæggende for ethvert menneskes mentale sundhed.
Det er desværre langt fra alle, der kan sige nej og ja med samme styrke. Der kan mærke og identificere sine følelser og handle efter dem på en moden og afbalanceret måde.
Noget der ofte går igen, er frygten for at være 'needy', hvis man siger højt, hvad man har brug for. Men som den amerikanske parterapeut Esther Perel siger:
“Having needs does not makes you needy.”
Det gør dig heller ikke svag eller sårbar.
At have behov, grænser og følelser gør dig blot til et menneske.
– Og være i stand til at have dem så tæt på overfladen, at du mærker dem, når de opstår, er tværtimod stærkt og vidner om høj selvagtelse.
Du ved, du må være i verden, med alt hvad du er.
At sige fra med autentisk vrede
Vrede er en grundfølelse, der ofte er en skyggeside, både for mænd og kvinder.
Rigtig mange forbinder bevidst eller ubevidst sin og andres vrede med noget umodent, udannet og dyrisk. Der er ofte meget skam og frygt knyttet til vrede, og rigtig mange mener ikke selv, at de er vrede.
Intet kunne dog være mere forkert, både med hensyn til fortolkningen af vrede og forestillingen om, at man ikke indeholder følelsen. Alle er vrede.
Nogle er det uerkendt, og her kommer den ofte til udtryk i udbrud og eksplosion og på en ikke særlig hensigtmæssig måde. Dette kalder jeg 'forsvarsvrede', fordi den typisk handler om noget andet end egentlig vrede, men tit bunder i frygt eller sorg.
Andre er vrede på en ironisk, passivaggressiv måde, hvor de får en smule afløb for følelsen, men på en underlig måde, hvor der hele tiden 'siver' lidt vrede ud, men hvor de alligevel aldrig står fuldt og fast ved følelsen.
"Enhver kan blive vred. Men at blive vred på den rigtige person, med den rigtige styrkegrad, på det rigtige tidspunkt og af den rigtige grund – det er ikke let." (Aristoteles)
Vrede er altså en rimelig kompleks størrelse for mange af os, men ikke desto mindre en vigtig følelse at arbejde med.
Autentisk vrede er nemlig ikke ond eller voldsom. Den skælder ikke ud eller råber og skriger. Den har faktisk ikke særlig meget med vrede at gøre, men bunder ofte i to andre grundfølelser, nemlig sorg og frygt – og er reaktion på, at en persons grænser er blevet overskredet.
Autentisk vrede er en stærk, kraftfuld følelse og er en forudsætning for et sund selvværd og selvkærlighed.
Den kan være ganske nøgtern og rolig, og simpelthen blot handle om, at du har adgang til at mærke dine behov og grænser – og ved dybt i dig selv, at du aldrig nogensinde kunne finde på at lade dem overskride.
Hvis det skulle ske, at du støder på nogen, der ikke respekterer dine grænser, ved du også, at du vil flytte dig, og det kan du bl.a. bruge vreden til. At sige fra. At sige ja. At sige højt, hvad du har brug for. At sige højt, hvad den kommentar gjorde ved dig.
– Tage ansvar for dig selv og undgå at ende i en offerrolle.
Når vreden er fundet frem og dybt integreret i dig, vil du føle dig beskyttet, når du går ud i verden. Og du vil ikke længere have brug for hverken forsvarsvredens udbrud eller offerrollens sårbarhed.
Du kan læse mere om selvværd generelt, ved at klikke lige hér. Hvis du gerne vil lære mere om at sætte grænser og hvad det betyder for dig specifikt, er du meget velkommen til at kontakte mig.