Selvværd
Et godt selvværd indebærer en tro på, at man må være i verden præcis, som man er – med alt, hvad det er.
Det betyder blandt andet, at man har adgang til at mærke og stå ved sine behov på en ikke rigid måde, så man kan sige disse behov højt – men også kan rumme, at de ikke altid bliver opfyldt.
Et sundt selvværd er desuden knyttet tæt sammen med evnen til at mærke sine grænser, stå ved disse og give klart og tydeligt udtryk for dem.
Det er dit ansvar at sætte grænsen, og du kan altid ikke forvente, at de omkring dig kan mærke eller vide, hvor netop din grænse går. Men du skal selvfølgelig forvente, at de respekterer hvor du sætter den. Forståelsen af dette er et vigtigt skridt i arbejdet mod et øget selvværd. Du kan læse mere om det at sætte grænser og sige fra, i blogindlægget lige her.
"The first principle of self care is the realisation that only I am responsible for my feelings, all the time" (Brahma Kumaris)
Måske har du en fornemmelse af, at du har et lavt selvværd – og det er derfor, du læser med her lige nu?
– Måske er du i tvivl om hvad selvværd egentlig er? Hvad er forskellen på dét, og selvtillid?
Læs med og bliv klogere, og find ud af, hvordan du kan arbejde med dig selv, så du kan få en bedre tro på dig selv.
Selvværd er din fortælling om dig selv
Selvværd er kort sagt din fornemmelse af dit værd, og handler, til forskel fra selvtillid, om væren og ikke præstation. Det vil sige, at det er din opfattelse og vurdering af dig selv når du ikke handler eller gør noget, men bare ér.
Det kan være ganske abstrakt at forholde sig til, at du er noget, bagom alt det, du gør. Vi lever i en præstationskultur hvor det at fejle eller være uperfekt er forbundet med stor skam og endda angst. Rigtig mange er vant til at se dem selv udefra, og bygger hele deres værdi som menneske, på andres anerkendelse og vurdering af deres handlinger.
Men når vi taler selvværd, skal vi helt ind til kernen og se på, hvordan du har det med dig selv, når der ikke er nogen, der giver dig bekræftelse på din gøren.
Du kan jo prøve at spørge dig selv:
... om du synes du har værdi, de dage, hvor du ikke har noget af give.
De dage, hvor du ikke orker make-up, hvor du ikke orker at være nærværende for dit barn eller tilgængelig for din ven eller kæreste. De dage, hvor du ikke leverer på arbejdet.
Med andre ord: hvordan har du det med dig selv, når du ikke leverer, præsterer og er noget for andre?
Mange bryder sig ikke om sig selv, medmindre de altid er på, dygtige, omsorgsfulde, sjove og energibomber. De dage, hvor de ikke kan opretholde standarden, gemmer de sig under dynen, så ingen får lov til at se dem i denne tilstand.
– De overskrider gerne deres grænser med flere kilometer, hvis det kan gøre andre glade. De har ingen kontakt til deres egne behov. De siger ja og aldrig nej. Får ikke sagt fra.
Dette kan have store konsekvenser på sigt. Stress. Selvhad. Angst.
Derfor er det vigtigt at prøve at forstå, hvad det er der sker, når et menneske skærer dele af sig selv fra – og kun vil vise verden alt det gode.
Hvordan får man et bedre selvværd?
Der er heldigvis mange ting, du kan gøre, for at få et bedre og mere omsorgsfuldt forhold til dig selv, hvor der er plads til alt hvad du er, også når du fejler.
Mange vil fejlagtigt tro, at de skal styrke deres selvtillid, når det, de egentlig søger, er et øget selvværd. Så forsøger man at forandre sig udadtil, komme i bedre form, blive klogere, blive mere udadvendt, få flere venner, finde en kæreste, der elsker én ubetinget – og listen kunne fortsætte.
Men intet af dette vil ændre på dit selvværd.
I stedet må du vende dit fokus fra præstation og andres opfattelse af dig, og i stedet kigge helt ind i din inderste kerne – og med et ærligt blik begynde at anerkende og acceptere, hvad der er derinde af både gode og dårlige sider.
Mail: annekatrineterapi@gmail.com
Telefon: +45 28937967
Jeg hedder er Anne Katrine, og jeg er psykoterapeut.
Jeg har særlig erfaring i arbejdet med klienter, der er udfordret i relationen til sig selv (selvværd) og til andre - i at få eller fastholde en kæreste samt af en udefinerbar følelse af tomhed og meningsløshed.
Kontakt mig endelig, hvis du har lyst til at høre om et forløb hos mig kunne give mening:
Mail: annekatrineterapi@gmail.com
Telefon: +45 28937967
Øget selvkærlighed og accept gennem terapi
Hvis vi arbejder med dit selvværd i terapi, vil du typisk begynde med at kigge på og forsøge at bevæge dig mod en accept af alle dine egenskaber og karaktertræk – gode som dårlige.
I virkeligheden findes denne opdeling slet ikke.Der findes simpelthen ikke dårlige, pinlige eller skamfulde egenskaber.
Det er noget, du op gennem din opvækst (farvet af familie og samfundsnormer) har kategoriseret dig selv, dit udseende og karakter efter, ud fra hvad du har fornemmet, der er værd at elske, og hvad der ikke er.
I virkeligheden har denne kategorisering afskåret dig fra nogle vigtige sider af dig selv, og ikke mindst, afskåret dig fra at få lov til at være et helt menneske, på godt og på ondt.
Og et helt menneske, er ikke perfekt, ikke sort/hvidt, men ambivalent, dobbelttydigt og fuld af fejl og mangler.
Med andre ord: Et ægte menneske er modsætningsfyldt.
Arbejdet mod et større selvværd, starter således med i første omgang at identificere og dernæst acceptere alle de dele og sider af dig, du ikke mener er værd at elske, men i stedet bruger al din energi på at undertrykke.
Du behøver ikke ligefrem at elske alle disse sider, men du må forsøge at opnå en form for accept af, at de er en del af dig, og at du er OK på trods af dette.
Jeg vil i det følgende introducere begrebet skyggesider, der kan være en meget brugbar måde at nærme dig denne accept, og til at øge din kærlighed til dig selv.
Jeg kalder det også pol-arbejde, som er det gestaltterapeutiske udtryk. Men jeg kan godt lide billedet af, at vi har nogle 'solsider', som vi gerne vil vise verden, og nogle skyggesider, som vi holder skjult i mørket.
Hvad er skyggesider – og hvorfor skal jeg holde af dem?
De sider, egenskaber og karaktertræk, vi forbinder med skam, afsky og væmmelse hos os selv (eller hos andre) kan også kaldes skyggesider.
Skyggesider er et begreb, som psykiateren C.G Jung introducerede. Jung opstiller alle tænkelige egenskaber i par af gode og dårlige modsætninger, og skyggerne er modpoler til de 'gode' sider – altså dem, vi får anerkendelse, bekræftelse eller kærlighed ud af.
Det kan for eksempel være, du altid har fået at vide, at du er klog og arbejdsom. Både dine forældre og dine lærere fremhævede denne side af dig som en vigtig og god kvalitet, og du oplevede en masse postiv opmærksomhed og anerkendelse, når du gjorde noget der var 'klogt'.
Du fornemmede bevidst eller ubevidst, at denne egenskab var en adgangsbillet til god kontakt fra dine forældre eller samfundets anerkendelse.
Men klog har også en modsætning – nemlig dum.
Alle uanset IQ, er dumme en gang i mellem eller på nogle områder. Alle gør dumme, uovervejede ting, er uforberedte til en eksamen – eller er måske virkelig dygtig til teknik, men virkelig dårlig til sociale relationer.
Måske var du så heldig, at dine forældre og skolelærere anerkendte og fremelskede både din 'kloge' og din 'dumme' pol, så du har balance mellem de to. Men ofte er det ikke sådan.
Du er et helt menneske på godt og ondt!
En person, der har lært, at han eller hun er 'klog', og ikke har fået lov til også at være 'dum' en gang imellem, vil have undertrykt og afskåret sig fra sin 'dumme' side.
Den er stadig en del af dig, men du har ikke adgang til den - kun, hvis du ser den i andre eller hvis du er 'ude af dig selv' - fuld fx.
Typisk knytter der sig enormt stærke negative, skamfulde følelser (og i værste fald selvhad) til alt det, personen identificerer som værende dum adfærd:
"Sådan er jeg ikke! Jeg er altid dygtig. Jeg er altid i kontrol. Jeg er altid voksen".
Desuden er man ofte ekstrem dømmende og streng over for andre, når man ser sin egen undertrykte og uerkendte egenskab i dem.
Hvis man nægter sin modpols eksistens, ryger balancen og dermed også muligheden for et egentlig selvværd, hvor man elsker sig selv på godt og ondt og på trods af sine fejl.
Altså: hvis du er klog (nogle gange), er du også dum (nogle gange). Sådan er det, og det må vi arbejde med at acceptere og forstå.
- Og når du ikke længere skal gå og undertrykke og holde nede (og/eller dømme andre for egenskaber, du ikke selv har anerkendt er en del af dig) kan du få en oplevelse af at have sat dig selv fri fra din indre dommer, vrede, selvhad og skam.
Fra selvhad til selvværd
Hvis du kun elsker halvdelen af dig selv, elsker du så overhoved dig selv?
Hvis du kun holder af dig selv, når du er god, når du er på toppen, når du er smuk...
Så er du i et dårligt forhold med dig selv!
Det kan føre til et stærkt selvhad, evig og altid at måtte gå rundt og lade som om, man er noget andet – mere eller mindre – end man egentlig er.
Det er spild af liv!
Og vigtigt at ændre på, hvis det begynder at påvirke dit liv meget negativt. Her kan det give rigtig god mening at få professionel støtte i et terapiforløb.
Konsekvensen ved at skære dele af dig selv fra
For mange mennesker, er deres skyggesider så afskåret fra bevidstheden og selvet, at de faktisk slet ikke anser de dårlige sider som værende en del af dem.
De har ingen og aldrig kontakt til dem, ud over når de kortvarigt kommer op til overfladen, hvis det stærke overjeg krakelerer, f.eks. i forbindelse med stress og andre overbelastninger. Så ser de glimt af det, de typisk har gemt væk fra barnsben. De skammer sig, væmmes ved dem.
Hvis du lever sådan længe, kan du opleve at blive syg af stress og depression – eller udvikle selvskadende adfærd.
– Og selv hvis det ikke går så galt, er det stadig med til at gøre livet meget hårdere og smertefuldt, end det kunne være.
For udover, at det går ødelægger dit eget forhold til dig selv, vil det også besværliggøre gode og nære relationer til andre - bl.a. kærlighedsrelationer.
Typisk vil de tabte sider nemlig vise sig som projektioner i omverdenen. Det vil sige, at du lægger dine skyggesider over i andre omkring dig og dømmer folk for dét, du inderst inde skammer dig over, du selv er.
"Tænk at nogen kan være så dum og doven! Godt det ikke er mig!"
Men når du dømmer andre, dømmer du dig selv, og den vrede der vokser i dig, vil skabe afstand mellem dig og resten af verden.
Øg din opmærksomhed og bevidsthed i øjeblikket
Første skridt mod at blive bedre til at sige dine behov højt og sige til og fra, er at begynde at blive opmærksom i situationen – lige dér, hvor du normalt ikke får reageret.
Forsøg at øge din opmærksomhed og observer dig selv uden at slå dig selv oven i hovedet.
Du lærer ikke at sige fra henover natten!
Men et afgørende skridt er altså at begynde din selvobservation. Hvad sker der i mig, når jeg bliver spurgt, om jeg vil gøre noget, jeg ikke vil? Fryser jeg? Mister jeg kontakten til mig selv? Bliver jeg bange? Mærker jeg svaghed eller styrke? Hvad er det der gør, at jeg siger ja? Hvordan har jeg det, når det sker?
Formentlig vil du de første mange gange opdage, at du ikke fik sagt fra, efter det skete. Det er helt normalt. Men prøv at stille spørgsmålene til dig selv, så snart du opdager, det er sket igen.
Der er stor sandsynlighed for, at du i dette detektivarbejde, finder frem til en skyggeside, der ikke må se dagens lys. Mange synes f.eks., det er egoistisk at sige nej. Eller svagt. Eller pinligt.
Allesammen skyggesider!
Det kan også være, du finder ud af, at du er dødbange for at blive skældt ud, hvis du siger fra. Så er det igen i gang med detektivarbejdet... for hvad er du bange for, der sker? Hvilken følelse får du i kroppen? Hvor kender du denne følelse fra? Hvis du får skæld ud, hvad siger det så om dig? Osv osv.
Der er meget gravearbejde i at finde ud af, hvordan du har fået indrettet dig i dit liv, som du har. Men det er i dette arbejde, at hele maskineriet giver sig lidt, og tingene kan falde på plads på ny, så du kan blive mere fri og dig selv.
Spørgsmål til at finde dine skyggesider
1) Hvordan ser du dig selv/oplever du, at folk ser dig?
– Skriv alle de positive egenskaber, du forbinder med dig selv ned på et papir.
2) Hvilken modsætning findes der til dine positive egenskaber?
– Skriv hver egenskabs modsætning, som dukker op i dig, når du ser ordet. Det kan f.eks. være åben – lukket eller smuk – grim.
3) Må den negative pol gerne være en del af dig? Og har du overhovedet kontakt med den, som det er lige nu?
– Tænk over, hvordan du har det med den negative pol i parret.
At være menneske indebærer at være alle dele: Smuk, grim, åben, lukket, perfekt, uperfekt osv. osv. Vi er aldrig kun det ene eller det andet. I stedet er det sundt for os, hvis vi kan bevæge os nogenlunde gnidningsfrit rundt mellem polerne.