top of page
IMG_7961_edited_edited.jpg
IMG_7961_edited_edited.jpg

Selvværd og grænser

Om skyggesider, autentisk vrede og kærlighed til dig selv 

Et godt selvværd indebærer en tro på, at man må være i verden præcis som man er, med alt hvad dette er. Det betyder blandt andet, at man har adgang til at mærke og stå ved sine behov på en ikke rigid måde, så man kan sige disse behov højt, men også kan rumme, at de ikke altid bliver opfyldt.

Et sundt selvværd er desuden knyttet tæt sammen med evnen til at mærke sine grænser, stå ved disse og give udtryk for dem klart og tydeligt. Det er dit ansvar at sætte grænsen, og du kan ikke forvente, at de omkring dig kan mærke eller vide hvor netop din grænse går (men selvfølgelig forvente, at de respekterer hvor du sætter den). Forståelsen af dette, er et vigtigt skridt i arbejdet mod et øget selvværd. 

"The first principle of self care is the realisation that only I am responsible for my feelings, all the time"  (Brahma Kumaris)

Måske har du en fornemmelse af, at du har et lavt selvværd, og det er derfor du læser med her lige nu. Måske er du i tvivl om hvad selvværd egentlig er? Hvad er forskellen på dét, og selvtillid? Læs med for at blive klogere og find ud af hvordan du kan arbejde med dig selv, så du kan få en bedre tro på dig selv. 

Selvværd er din fortælling om dig selv

Selvværd er kort sagt din fornemmelse af dit værd, der til forskel fra selvtillid, handler om væren og ikke præstation. Det vil sige, at det er din opfattelse og vurdering af dig selv, som ikke handler om hvad du kan eller gør, men at du bare ér.

Det kan være ganske abstrakt at forholde sig til, at du er noget, bagom alt det du gør. Vi lever i en præstationskultur og rigtig mange er vant til at se dem selv udefra, og bygge deres værd på andres anerkendelse og vurdering af deres handlinger. Men når vi taler selvværd, må vi helt ind til kernen og se på, hvordan du har det med dig selv, når der ikke er nogen der giver dig bekræftelse på din gøren.  
 

Du kan prøve at spørge dig selv, om du synes du har værdi, de dage, hvor du ikke har noget af give. De dage, hvor du ikke orker make-up, hvor du ikke orker at være der for din veninde eller kæreste. De dage hvor du ikke leverer på arbejdet? Med andre ord: hvordan har du det med dig selv, når du ikke præsterer?

Mange bryder sig ikke om sig selv, medmindre de altid er på, dygtige, omsorgsfulde, sjove og energibomber. De dage, hvor de ikke kan opretholde standarden, gemmer de sig under dynen, så ingen får lov til at se dem i denne tilstand. De overskrider gerne deres grænser med flere kilometer, hvis det kan gøre andre glade. De har ingen kontakt til deres egne behov. De siger ja og aldrig nej. Får ikke sagt fra. Dette kan have store konsekvenser på sigt. Stress. Selvhad. Angst. Derfor er det vigtigt at prøve at forstå, hvad det er der sker, når et menneske forsøger at skære dele af sig selv fra, og kun vil vise verden alt det gode. 

Hvordan får man et bedre selvværd?

Der er heldigvis mange ting man kan gøre, for at få et bedre og mere omsorgsfyldt forhold til sig selv. Mange vil, fejlagtigt tro, at de skal styrke deres selvtillid, når det de egentlig søger, er et øget selvværd. Så forsøger man at forandre sig udadtil, komme i bedre form, blive klogere, blive mere udadvendt, få flere venner, finde en kæreste der elsker én ubetinget. Men intet af dette vil ændre på selvværdet. I stedet må man vende sit fokus fra præstation og andres opfattelse af én, og i stedet kigge helt ind i sin inderste kerne, og med et ærligt blik begynde at anerkende og acceptere hvad der er derinde, af både gode og dårlige sider. 

Øget selvkærlighed og accept gennem terapi

Hvis vi arbejder med dit selvværd i terapi, vil vi bevæge os mod en accept af alle dine egenskaber og karaktertræk, gode som dårlige. I virkeligheden findes denne opdeling ikke - der findes simpelthen ikke dårlige, pinlige eller skamfulde egenskaber. Det er noget, som du op igennem din opvækst har kategoriseret dig selv, dit udseende og karakter efter, ud fra hvad du har fornemmet der er værd at elske, og hvad der ikke er. I virkeligheden har denne kategorisering afskåret dig fra nogle vigtige sider af dig selv, og ikke mindst, afskåret dig fra at få lov til at være et helt menneske, på godt og på ondt. Og et helt menneske, er ikke perfekt, ikke sort/hvidt, men ambivalent, dobbelttydigt og fuld af fejl og mangler. Med andre ord: et ægte menneske er modsætningsfyldt. 

 

Arbejdet mod et større selvværd, starter således med i første omgang at identificere og dernæst acceptere alle de dele og sider af dig, som du ikke mener er værd at elske, men i stedet bruger al din energi på at undertrykke. Du behøver ikke ligefrem at elske alle disse sider, men du må forsøge at opnå en form for accept af, at de er en del af dig, og at du er OK på trods af dette. 

Jeg vil i det følgende introducere begrebet skyggesider, der er et virksomt redskab på vejen mod denne accept og til at øge din kærlighed til dig selv. Jeg kalder det også pol-arbejde som er det gestaltterapeutiske udtryk. Men jeg kan godt lide billedet af, at vi har nogle 'solsider', som vi gerne vil vise verden, og nogle skyggesider, som vi holder skjult i mørket.

Hvad er skyggesider og hvorfor skal jeg holde af dem?

De sider, egenskaber og karaktertræk vi forbinder med skam, afsky og væmmelse hos os selv (eller hos andre) kaldes skyggesider, og er et begreb, som psykiateren C.G Jung introducerede. Jung opstiller alle tænkelige egenskaber i par af gode og dårlige modsætninger,  og skyggerne er modpoler til de 'gode' sider - altså dem, som vi får anerkendelse, bekræftelse eller kærlighed ud af.

Det kan for eksempel være at, du altid har fået at vide, at du er klog og arbejdsom. Både dine forældre og dine lærere fremhævede denne side af dig, som en vigtig og god kvalitet, og du oplevede en masse postiv opmærksomhed og anerkendelse når du gjorde noget der var 'klogt'. Du fornemmede bevidst eller ubevidst at denne egenskab var en adgangsbillet til god kontakt fra dine forældre eller samfundet.

Men klog har også en modsætning, nemlig dum. Alle, uanset intellekt, er dumme en gang i mellem, eller på nogle områder. Alle gør dumme, uovervejde ting, er uforberedte til en eksamen eller er måske virkelig dygtig til teknik, men virkelig dårlig til sociale relationer. Måske var du så heldig, at dine forældre og skolelærere anerkendte og fremelskede både din 'kloge' og din 'dumme' pol, således at du har balance mellem de to (som er det man ønsker at opnå i skyggearbejde). Men ofte er det ikke sådan.

Du er et helt menneske på godt og ondt!

En person, som har lært at han eller hun er 'klog', og som ikke har fået lov til også at være 'dum' en gang imellem, vil ifølge skyggeside-logikken have undertrykt og afskåret sig fra sin 'dumme'-side. Det vil sige, at der knytter sig negative følelser og i værste fald selvhad til alt det, personen identificerer som værende dum adfærd i sig selv (eller andre). 'Sådan er jeg ikke! Jeg er altid dygtig, jeg er altid i kontrol, jeg er altid 'voksen''. Men hvis man nægter sin modpols eksistens ryger balancen, og dermed også muligheden for et egentlig selvværd.

Hvis du er klog (nogle gange) er du også dum (nogle gange). Sådan er det, og det må vi arbejde med at acceptere og forstå. Der kan være mange svære følelser som skam, vrede og frygt, forbundet med at opnå en større balance og 'at tage sine skygge sider hjem'. Men der er virkelig meget guld i dette arbejde, for du sætter sig selv fri, når du ikke længere skal gå og undertrykke og holde nede (og/eller dømme andre for egenskaber, du ikke selv har anerkendt er en del af dig).

 

Fra selvhad til selvværd

Hvis du kun elsker halvdelen af dig selv, elsker du så noget? Hvis du kun holder af dig selv når du er god! Når du er på toppen. Når du er smuk. Så er du altså i et dårligt forhold med dig selv! Det kan føre til enorm selvlede og selvhad evig og altid at måtte gå rundt og lade som om, man er noget andet - mere eller mindre - end man egentlig er. Det er spild af liv! Og vigtigt at ændre på, hvis det begynder at påvirke dit liv meget negativt. Her kan det give rigtig god mening at få professionel støtte i et terapiforløb.

Andre modsætningspar jeg typisk støder på i terapilokalet er smuk/grim, at præstere/være doven, perfekt/uperfekt, kontrol/ude af kontrol, omsorgsfuld/egoistisk. Hvordan har du det med de negative ord i disse par? Er de en accepteret del af dig og hvor meget får de lov til at fylde? 
Hvis du har tendens til at undertrykke dine negative sider, lever du i ubalance, og det er virkelig ærgerligt. Skyggesiderne har nemlig også positive og vigtige egenskaber, selvom dine forældre og samfundet måske har lært dig noget andet. At være 'dum' betyder også, at du er fri til at gøre skøre ting, tage chancer, være modig, slappe af, og grine. At være grim betyder at du tillader dig selv et andet fokus end på det ydre, fjolle, slippe konkurrencen. At være doven betyder at du giver dig selv et tiltrængt hvil. At være egoistisk betyder, at du kan passe på dig selv i afgørende øjeblikke, og ikke brænder ud.

Det er selvfølgelig ikke meningen, at vi skal tippe balancen, så du går fra kun at være i den ene, til kun at være i den anden pol. Pointen er, at der må være kontakt mellem de to poler og at du må opnå en form for accept i dig selv af, at du, som alle andre mennesker på denne jord, af og til ér doven, dum og/eller grim. Du har blot på ét eller andet tidspunkt i dit liv fundet ud af, at det virker mere hensigtsmæssigt kun at være det gode, og siden er du blevet mester i kun at vise de sider hvor vi er gode, produktive, perfekte, og gemme de mindre attraktive væk. Men det er dels ekstremt hårdt arbejde, at være i verden på denne måde, og dels ekstremt ukærligt overfor dig selv. 

Konsekvensen ved at skære dele af dig selv fra

For nogle mennesker er det en så indgroet del af dem, at de faktisk ikke anser de 'dårlige' sider, som værende noget de er. De har ingen kontakt til dem, udover når de kortvarigt kommer op til overfladen, hvis det stærke overjeg krakelerer, fx i forbindelse med stress og andre overbelastninger. Så ser de siderne, som de typisk har gemt væk fra barnsben. De væmmes ved dem og ved dem selv for at være noget, de ikke vidste de var.

Hvis du lever sådan længe, kan du opleve at blive syg af stress og depression eller udvikle selvskadende ædfærd. Og selv hvis det ikke går så galt, er det som at køre gennem livet med håndbremsen trukket. Meget hårdere end det kunne være.

Desuden vil de tabte sider typisk vise sig som projektioner i omverdenen, det vil sige, at du lægger dine skyggesider over i andre omkring dig, og dømmer folk for dét, du inderst inde skammer dig over du selv er - ‘tænk nogen kan være sådan! Godt det ikke er mig’. I virkeligheden skaber dette blot en barriere mellem dig og verden og er desuden guf for dit eget selvhad.

Et stort og vigtigt arbejde i terapien er således at finde frem til disse skyggesider og polariteter i dig, begynde at give dem kærlighed og skabe en balance i din personlighed.

Dette gøres bl.a. ved at dykke ned i hvornår og hvorfor spaltningen opstod. Hvordan blev du fx mødt når du i barndommen/ungdommen var dum, doven eller egoistisk? Eller når du var ked af det, vred, besværlig, uregerlig, ude af dig selv? Og hvordan har du det med disse sider i dag? Indsigt i hvorfor vi handler som vi gør, er ofte en vigtig faktor ifht. at ændre handlingsmønsteret i dag. Hvis du har mod på at prøve selv, så har jeg stille nogle spørgsmål allernederst på siden, som du kan svare på. Hvis du har fået lyst til at undersøge dem i et terapiforløb, er du velkommen til at kontakte mig for at høre, om det kunne give mening i din situation. 

Grænser er selvværd. Men hvordan lærer man at sætte dem?

Rigtig mange har svært ved faktisk at mærke hvad de føler og hvad de har brug for, for slet ikke tale om at sætte ord på det. Nogle vil gerne lære at sige fra. Andre ser det som en styrke, at de aldrig lader deres egne behov træde i forgrunden. Måske fordi de har lært, at det er egoistisk at gøre. Måske fordi de har haft en mor eller far, som var lige lovligt gode til at kræve deres behov, så de nu ubevidst har valgt en stik modsat strategi.

 

Uanset årsag er der typisk mange skamfulde følelser forbundet med at mærke egne grænser og behov. Dette tiltrods for, at det er så grundlæggende for ethvert menneskes mentale sundhed. Det er desværre langt fra alle, som kan sige nej og ja med samme styrke, mærke og identificere sine følelser og handle efter dem på en moden og afbalanceret måde. Noget der ofte går igen, er frygten for at være 'needy' hvis man siger højt hvad man har brug for. Men som den amerikanske parterapeut Esther Perel siger: “having needs does not makes you needy”. Det gør dig heller ikke svag eller sårbar. At have behov, grænser og følelser gør dig blot til et menneske. Og være i stand til at have dem så tæt på overfladen at du mærker dem når de opstår, er tværtimod stærkt og vidner om høj selvagtelse. Du ved, at du må være i verden, med alt hvad du er.

Øg din opmærksomhed og bevidsthed i øjeblikket

Første skridt mod at blive bedre til at sige dine behov højt og sige til og fra, er at begynde at blive opmærksom i situationen, lige dér hvor du normalt ikke får reageret. Forsøg at øg din opmærksomhed og observer dig selv, uden at slå dig selv oven i hovedet. Du lærer ikke at sige fra henover natten! Men et afgørende skridt er altså at begynde din selvobservation. Hvad sker der i mig, når jeg bliver spurgt om jeg vil gøre noget, jeg ikke vil? Fryser jeg, mister jeg kontakten til mig selv, bliver jeg bange? Mærker jeg svaghed eller styrke? Hvad er det der gør, at jeg siger ja? Hvordan har jeg det, når det sker?

Formentlig vil du de første mange gange først opdage, at du ikke fik sagt fra efter det skete. Det er helt normalt. Men prøv at stille spørgsmålene til dig selv, så snart du opdager det er sket igen.

Der er stor sandsynlighed for, at du i dette detektivarbejde, finder frem til en skyggeside, der ikke må se dagens lys. Mange synes fx det er egoistisk at sige nej. Eller svagt. Eller pineligt. Allesammen skyggesider!

Det kan også være, at du finder ud af, at du er dødbange for at blive skældt ud, hvis du siger fra. Så er det igen igang med detektivarbejdet, for hvad er du bange for der sker? Hvilken følelse får du i kroppen? Hvor kender du denne følelse fra? Hvis du får skæld ud, hvad siger det så som dig? Osv osv. Der er meget gravearbejde i at finde ud af, hvordan du har fået indrettet dig i dit liv som du har; men det er i dette arbejde, at hele maskineriet giver sig lidt, og tingene kan falde på plads på ny, så du kan blive mere fri og dig selv.

At sige fra med autentisk vrede

Vrede er en grundfølelse, der ofte er en skyggeside, både for mænd og kvinder. Rigtig mange forbinder bevidst eller ubevidst, sin og andres vrede med noget umodent, udannet, dyrisk. Der er ofte meget skam og frygt knyttet til vrede, og rigtig mange mener ikke selv, at de er vrede. Intet kunne dog være mere forkert, både med hensyn til fortolkningen af vrede, og forestillingen om, at man ikke indeholder følelsen. Alle er vrede. Nogle er det uerkendt , og her kommer den ofte til udtryk i udbrud og eksplosion og på en ikke særlig hensigtmæssig måde. Dette kalder jeg 'forsvarsvrede', fordi den typisk handler om noget andet end egentlig vrede, men tit bunder i frygt eller sorg. Andre er vrede på en ironisk, passivaggressiv måde, hvor de får en smule afløb for følelsen, men på en underlig måde hvor der hele tiden 'siver' lidt vrede ud, men hvor de alligevel aldrig står fuldt og fast ved følelsen. Aristoteles skulle have udtalt følgende: 
 

"Enhver kan blive vred. Men at blive vred på den rigtige person med den rigtige styrkegrad på det rigtige tidspunkt og af den rigtige grund - det er ikke let."
 

Vrede er altså en rimelig kompleks størrelse for mange af os, men ikke desto mindre en så vigtig følelse at arbejde med. 'Autentisk' vrede er nemlig ikke ond eller voldsom. Den skælder ikke ud eller råber og skriger. Dette har faktisk ikke særlig meget med vrede at gøre, men bunder ofte i to andre grundfølelser, nemlig sorg og frygt, og er reaktioner på, at en persons grænser er blevet overskredet. 
 

Autentisk vrede er en stærk, powerful følelse og er en forudsætning for et sund selvværd og selvkærlighed. Den kan være ganske nøgtern og rolig, og simpelthen blot handle om, at du har adgang til at mærke dine behov og grænser, og ved dybt i dig selv, at du aldrig nogensinde kunne finde på at lade dem overskride. Hvis det skulle ske at du støder på nogle, der ikke respekterer dine grænser, ved du også, at du vil flytte dig, og det kan du bl.a. bruge vreden til. At sige fra. At sige ja. At sige højt hvad du har brug for. At sige højt, hvad den kommentar gjorde ved dig. Tage ansvar for dig selv, og aldrig ende i en offerrolle. Når vreden er fundet frem og dybt integreret i dig, vil du føle dig beskyttet når du går ud i verden, og ikke længere have brug for hverken forsvarsvredens udbrud eller offerrollens sårbarhed. 

Spørgmsål til at finde dine skyggesider
- Skriv alle de positive egenskaber du forbinder med dig selv ned på et papir. Hvordan ser du dig selv/oplever du at folk ser dig?

- Skriv nu hver egenskabs modsætning som dukker op i dig når du ser ordet. Det kan fx være åben - lukket. Smuk -grim osv.

Overvej hvordan du har det med den negative pol i parret. Må den gerne være en del af dig? Og har du overhoved kontakt med den som det er lige nu? At være menneske indebærer at være alle dele - smuk, grim, åben, lukket, perfekt, uperfekt osv. osv. Vi er aldrig kun det ene eller det andet, men bør gerne kunne bevæge os nogenlunde gnidningsfrit rundt mellem polerne. 
 

© Anne Katrine Koch-Lassen, Psykoterapeut MPF - Selvværd og grænser

bottom of page