Indre uro
Om stress og angst
Måske er du her på siden, fordi du netop nu oplever en fysisk reaktion, hvor dit hjerte hamrer, din hjerne dundrer derud af med tankemylder, og du har følelsen af at have mistet kontrollen over din krop.
Måske har du i en længere periode haft svært ved at trække vejret ordentligt, oplevet svimmelhed, kvalme og generel utilpashed.
Når de kropslige reaktioner tager over, kan det være, fordi der er noget, du længe har overhørt og undertrykt.
Det kan være, du har haft for travlt. Det kan være, du har været i en relation, der ikke har været sund. Det kan være livet har budt dig nogle omstændigheder, du har ikke burde stå med alene.
Der kan være et hav af årsager til, at din krop og dine tanker begynder at larme i en sådan grad, at du ikke længere kan overhøre dem.
Herunder kan du læse om nogle af grundene til, at vi bliver stressede, angste og depressive – og måske blive klogere på din situation.
Hvad er angst?
Angst er et grundvilkår i et menneskeliv, og i rette doser er den livsnødvendig. I angstens greb handler du instinktivt, og din reaktion, når du står over for en akut fare, er nedarvet gennem alle de år, der har været mennesker på kloden.
Du har måske hørt om kamp/flugt/frys-mekanismerne. Disse er reaktioner, der på hver sin måde vil kunne sikre din overlevelse, hvis du står ansigt til ansigt med en livstruende situation.
På et splitsekund vurderer din hjerne, hvad der er mest hensigtsmæssigt:
"Er jeg stærk nok til at kæmpe og vinde? Kan jeg undslippe situationen ved at flygte? Eller er det mest hensigtsmæssigt at ’spille død’ og fryse, til faren er drevet over?"
Alle tre mekanismer er hensigtsmæssige reaktioner, og selv voldsomt traumatiske oplevelser kan faktisk skylle igennem dig på en måde, så de ikke sætter sig ’fast’ i dit system.
Men det kræver, at du har handlet i en eller anden grad.
Handler du ikke, eller vælger du det ’forkerte’ forsvar – eksempelvis flygter fra en fare, men samtidig lader dine børn og familie i stikken – vil det kræve større bearbejdning.
På samme måde kan det gøre sig gældende for frys-mekanismen. At fryse og spille død, når du er i potentiel livsfare kræver en enorm nedlukning af dit system og skaber en ophobning af energi i kroppen. Hvis denne ikke får en udladning efter oplevelsen, vil du have brug for hjælp til dette, da kroppen ellers husker – og det oplevede kan sætte sig psykosomatisk.
Man kan forledes til at tro, at traumer altid vil ses som følge af voldsomme begivenheder såsom overfald, voldtægt, skilsmisse, oplevelser i forbindelse med krig eller lignende. Fælles for disse former for begivenheder er, at de ændrer ved livet, som du kender det – og at tilliden til verden og menneskerne heri kan forsvinde.
Disse oplevelser kan sandt nok manifestere sig som traumatiske tilstande i krop og sind, hvor den ramte mærker smerte, frygt og panik, når traumet kommer op til overfladen som et flashback. Det er dog ikke altid det sker, og nogle lever ganske upåvirket videre.
Man taler også om såkaldte tilknytningstraumer, der opstår over flere år – enten med start helt tilbage i barndommens tilknytning til forældre eller senere hen i dysfunktionelle parforhold, arbejdsforhold eller lignende.
Disse mere 'dagligdags' oplevelser kan altså sagtens sætte sig som traumer i dig. Dog kan de være sværere at spotte som netop det, og det kan lede til en uforståelig indre uro, stress og angst.
Hvorfor får vi angst og stress?
Som nævnt ovenfor er der mange grunde til, at vi får reaktioner, der kan karakteriseres som angst og/eller stress. Der er også flere definitioner på tilstandene. Generaliseret angst, fobier, livsstress, hverdagsstress, eksistentiel angst.
Jeg arbejder med stress og angst ud fra den overbevisning, at de kan have udgangspunkt i en manglende kontakt til dig selv, din historie og følelser – samt en manglende accept af dine grundvilkår. Ofte er der dog mange faktorer i spil.
Førstnævnte vil jeg uddybe i det følgende, mens du kan læse mere om de eksistentielle grundvilkår her.
Jeg er således interesseret i at undersøge årsagen til din stress og ængstelige tendenser.
Når du aldrig er god nok
Hvis du er som mange i dag, går du konstant rundt og føler, at du burde gøre og præstere mere end det, du gør. Jagten er sat ind, og vi er ikke tilfredse, før vi har eller er noget andet og mere end udgangspunktet.
– Det kan være en anden krop, et andet job, en anden kæreste (eller måske bare en kæreste overhovedet).
Af én eller anden årsag tror vi, at vi skal knokle, udvikle og ændre os for at blive lykkelige, blive elsket og få det vi drømmer om.
For rigtig mange betyder det, at lykken altid ligger et sted ude i fremtiden, hvilket ender med at overskygge det, der rent faktisk ér dit liv. Det kan føre til en form for fremmedgørelse fra dig selv, som igen kan føre til livslede og depression.
Kontakten til dig selv er røget, og du kører med 120 km i timen for at nå noget – uden du formentlig er klar over, hvad dette noget er.
Du er konstant på mentalt og kropsligt overarbejde ift. dine præstationer – både når du rent faktisk ér på arbejde, men også i privatlivet, når du har fri. Du mener måske blot, at du lever op til det helt grundlæggende ideal om, hvad det vil sige at være et godt og ordentligt menneske.
Du arbejder hårdt for et mål, du ikke altid er klar over, hvad ér – og hvorfor du har. Din motivation er udvikling, vækst og præstation, men du har en følelse af aldrig rigtig at komme i mål.
Og du kommer aldrig i mål!
For en stor del af den præstationskultur, jeg beskriver her, bygger på dyder om aldrig at hvile. Aldrig at stoppe op. Aldrig at være for begejstret for en succes.
Hvorfor? For så kan konkurrenterne overhale dig.
Går du rundt i denne tilstand i længere tid, vil du formentlig på ét eller andet tidspunkt begynde at mærke det: Tomheden. Meningsløsheden. Den konstante indre uro.
Mange formår at gå i tilstanden i mange år, fordi de fuldstændig kapper båndet mellem krop og sind. Men tæt på ingen slipper omkring på et eller andet tidspunkt at måtte forholde sig til sit indre, sin krop – sit mentale velvære.
De brænder ud.
– Og når man først er brændt ud, venter der et enormt genopbygningarbejde, fordi man i så lang tid har kørt på kroppens fysiske og mentale ressourcer.
Jeg hedder er Anne Katrine, og jeg er psykoterapeut.
Jeg har særlig erfaring i arbejdet med klienter, der er udfordret i relationen til sig selv (selvværd) og til andre - i at få eller fastholde en kæreste samt af en udefinerbar følelse af tomhed og meningsløshed.
Kontakt mig endelig, hvis du har lyst til at høre om et forløb hos mig kunne give mening:
Mail: annekatrineterapi@gmail.com
Telefon: +45 28937967
En stresstilstand, er også en form for angsttilstand
Dit nervesystem er aktiveret, som står du over for en livstruende udfordring, og du er aldrig i hvile – altid i handlingsmode.
Den form for stress, jeg beskriver ovenfor handler ikke (udelukkende) om at have travlt. Men om aldrig at finde ro i, hvem og hvad du egentlig er og står for. Derfor kan det væres svært for dig at forstå, at du skulle være stresset.
Du er så at sige vokset ind i tilstanden – måske har du altid haft det sådan. Det du gør er aldrig nok, eller også er det kun en meget lille del af dig, som du kan anerkende som værende god nok.
I terapi kan vi stille og roligt finde ind til tilstandens oprindelse. På den måde kan du få en forståelse for, hvilke overbevisninger, der hver dag martrer og pisker dig gennem livet, så det ikke leves autentisk og instinktivt – men snarere efter en skabelon af værdier, der måske/måske ikke er dine egne.
Mange har tidligt lært, at der er egenskaber ved dem selv, der er mere eller mindre 'velkomne'. Disse sider af personligheden – skyggesiderne – beskriver jeg mere dybdegående her.
– Det kan for eksempel være, at dine forældre (subtilt eller tydeligt) har givet udtryk for stor glæde ifm. en flot præstation – eller dyb skuffelse over et vredesudbrud. Det kan også være, du har fornemmet samfundets normer for det gode liv og menneske – og har gjort dem til dine egne.
Uanset hvor det har rødder, har du ubevidst analyseret dig frem til, hvad der forventes og kræves af dig, før du er 'god nok' og kan opnå respekt, anerkendelse og kærlighed. Og nu handler du efter disse data i blinde.
Det er helt normalt at udvikle og fremelske de dele af os selv, som vi får anerkendelse for. Ligeledes er det helt normalt at undertrykke og flygte fra de negative og skamfulde dele.
Vi bruger enorme mængder af energi på at opretholde en facade – måske først og fremmest over for os selv. Vi knokler på arbejdet, studiet, i hjemmet, i venskaber og kærlighedsforhold.
Vi sætter idealer op for, hvordan vi bør være og agere. Hvordan vi gerne vil fremstå og ses: Omsorgsfuld, overskudsagtig, dygtig, perfekt. Alle disse egenskaber, der er dejlige at få anerkendelse for: "Ej, hvor er du bare dygtig/en god veninde/smuk", osv.
Men det er hårdt arbejde! Og det kan ende med at gøre os syge, angste og depressive.
For intet menneske er kun det smukke og gode. For hver 'positiv' egenskab rummer vi også en 'negativ', der faktisk har en funktion for vores helbred.
For at være et sundt og helt menneske, er det vigtigt at kunne værre produktiv og få noget for hånden. Men lige så vigtigt er det for organismen at være doven, fordi der i denne tilstand indgår en formålsløs hvilen, alle har brug for.
Hvis du har en fornemmelse af, at du kører dit liv på autopiloten, ikke får taget stilling, ikke tør vælge anerledes, end du gør – og samtidig kæmper med uro, stressfornemmelse og en udefinerbar angst for fremtiden, så kan det give rigtig god mening at se nærmere på, hvordan du har indrettet dig i dit liv.
Når angsten styrer os
Angst eller frygt kan som beskrevet indledningsvist være en hensigtsmæssig reaktion på en forestående fare.
Men den kan også blive en patologisk tilstand, hvor vores nervesystem er ude af balance, og vi reagerer på helt almindelige begivenheder med samme alvor og alertness, som stod vi over for døden selv.
Vi kan være syge af bekymring! Og hvis det bliver en hverdagsting at være dødhamrende bekymret, har angsten fået overtaget.
Her kan det give rigtig god mening at finde ud af, hvordan i alverden, vi er blevet så ængstelige.
Noget kan skyldes karaktertræk. Noget kan skyldes opdragelse. Noget kan skyldes tidligere oplevelser. Men det er sjældent lige til at give et enkelt svar.
Få ro på tankerne
Hvis angsten buldrer derudaf, og du ofte oplever ekstrem kropslig uro eller anfald, er det meget brugbart at lære nogle strategier, så du kan stoppe dine tanker.
Nogle er meget glade for vejrtrækningsøvelser, f.eks. den metode, der kaldes 4-7-8, hvor du trækker vejret ind og ud i forskellige intervaller.
Andre har stor glæde af metakognitiv terapi, hvor fokus er på simpelthen at stoppe tankerækken. Andre igen oplever stor forandring ved medicin i kombination med samtaleterapi.
Det er vigtigt, du finder din vej i dette.
Der er desværre ikke nogen fast opskrift – men handler i høj grad om, hvem du er, og hvad du finder brugbart.
Du kan læse mere hos Psykiatrifonden, som har samlet en masse gode råd til, hvordan du selv kan arbejde med angsten.
Arbejd med årsagen
Når der er kommet lidt ro på tankerne og de kropslige reaktioner, giver det rigtig god mening at begynde at kigge på årsagen til, at dit system pludselig er begyndt at reagere så voldsomt.
Måske har det altid været sådan, og du har ikke engang registreret, at din organisme er ude af balance.
Hvor kommer al denne frygt fra? Hvordan blev du mødt i din frygt, da du var barn? Hvornår oplevede du første gang denne følelse?
Ganske enkelt begynde at forstå, hvordan dit forhold til det at være bange og opmærksom på fare er opstået og har udviklet sig op igennem livet.